Vi har opdaget du bruger
Internet Explorer

Design og funktionalitet på siden vil være svækket grundet dette.
Hent en mere kompatibel browser nedenfor for at undgå dette

Hent din nye browser

Team Rynkeby er et europæisk vel-gørenhedsprojekt, der hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritisk sygdom.

Projektet blev grundlagt i 2002 da 11 motionscykelryttere med tilknytning til Rynkeby Foods samlede ind til en cykeltur til Paris for at se opløbet i Tour De France. Indsamlingen gav overskud og pengene doneredes til børnekræftafdelingen på Odense hospital.

Sidenhen er turen blevet en fast årlig tradition for First Lease og vores direktør.

Coronapandemien satte en kæp i hjulet på Team Rynkebys årlige cykeltur til Paris i 2020, og det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det bliver muligt at cykle turen til Paris til sommer.

Men velgørenhedscykelholdets arbejde for Børnecancerfonden har aldrig været vigtigere. Derfor har First Lease også indgået et Guld sponsorat med velgørenhedscykelholdet, der i år kan fejre sit 20-års jubilæum.

Vi støtter Børn med kritisk sygdom

Børn får andre og mere aggressive kræftsygdomme end voksne – og de får kræft midt i den vigtigste periode i deres liv: Når de udvikler sig allermest både fysisk, mentalt og socialt. Læs her om de forskellige børnekræftsygdomme, se de nyeste statistikker fra Dansk Børnecancer Register og få information om kræft hos børn.

Børnecancerfonden arbejder tæt sammen med landets fire børnekræftafdelinger og finansierer størstedelen af den danske børnekræftforskning samt Dansk Børnecancer Register.

Når man selv har haft alvorlig sygdom i nærmeste familie ved man, at hver donation hjælper!

“First Lease støtter Team Rynkeby – hvor de indsamlede midler går til børnecancerfonden.
Vi håber, at du og din virksomhed måske vil være med”.

Det er rørende, at så mange virksomheder fortsat involverer sig i arbejdet for børn med kræft og deres familier. Jeg er klar over, at mange virksomheder har haft meget andet at tænke på det seneste år også. Du kan læse mere om projektet, og se hvad du kan gøre, hvis du også har lyst til at støtte det gode formål på Børnecancerfonden.dk

Med venlig hilsen
Johnny Nederskov Nielsen
CEO, First Lease

icon-plus icon-minus 9BED52A2-9A4C-4B83-BF71-2C868A9ECFD5 Created with sketchtool.